30. september 2009

To måneder

For to måneder siden vidste jeg stadig ikke helt hvad jeg var gået ind til.
Ikke fordi YFU ikke havde informeret mig nok, for det må man sige de havde og det sætter jeg rigtig stor pris på nu, men jeg havde stadig ingen idé om hvordan det rigtig ville blive, føles.

Nu har jeg været her i to måneder.
Jeg har set vores film High Schools forvandles indtil virkelighed, mærket min danske stavning og måden at bygge sætninger op på, blive hel rodet rundt og forvirret. Møde gossip'ens land!
Jeg har mærket en samtale på dansk blive noget hvor man skal rode efter ord og så har jeg også lige fået hele min hverdag vendt på hovedet.

Ja, det var svært i begyndelsen. Anderledes.
At stå i en kantine første skoledag og ikke vide hvor man skulle sidde, nok det jeg havde frygtet mest da jeg tog afsted, men så mærket alles åbenhed.

Det er på alle måder en positiv oplevelse, som jeg kun kan anbefale.

Alle tinge har plusser og minuser, det har det her år da også haft..
Jeg kan da fortælle nogle af dem:

+'er:
  • Det er lige pludselig sjovere at gå i skole, for jeg har flere "sjove" fag
  • At have alt i én butik: tøj, madvare, musik, dvd'er, elektronik osv.
  • Dengang det var sommer og sol og varme og swimmingpool!
  • PIE!
  • Bosco Sticks (breads stick, med ost inden i; lunch, men kun på fredage)..
  • At der allerede er pyntet op til Halloween over alt!
  • Thanksgiving ferie!
  • Jeg er ret sikker på at her kommer mere sne end i DK!
  • ALLLLLLLLT!!!
-'er:
  • Tasterne på tastaturet sidder anderledes og der er ikke "æ, ø og å"
  • At bo i en skov i tordenvejr! at mærke lynene komme så man ikke engang kan nå at tælle til "én" og man er sikker på det næste vil slå ned i ens hus (uden lynafleder!)
  • At se solen stå op omkring 2. time!
  • U. S. History
  • At have "Study Hall" i 2. time, som er ekstra lang og aldrig have nok at lave = kigge ud i luften! (Hel klart noget der skal skiftes i 2. semester)
  • At låse sig selv ude første gang man er alene hjemme.
  • Ikke at slippe af med skolefotos!
  • At skulle køres i bil til alt!
  • Svine influenza! (Men den har i vel også!)
I har jo hørt om nogle af mine oplevelser undervejs, så i kan sikker referere nogle af tingene til det.
I den her weekend var jeg til den tyske "Oktober Fest": MAD, (ØL til folk over 21 selvfølgelig), KAGE, MUSIK, FOLKEFEST ...
Ellers er svine influenzaen brudt løs på min skole, i fredags var der 16 bekræftede elever og i dag var der 100-200 manglende elever (sikkert ikke alle pga. det) men alle "forudsiger" en lukning af skolen inden længere. Noget med at hvis over 30 elever får bekræftet H1N1 skal de lukke skolen, for en periode og "rense" den.. Nu må vi se.

Ellers går det godt : D
Håber i har det lige så godt?
- Mette

26. september 2009

Homecoming!

I går (25. september) var årets store Homecoming.
Til jer der ikke ved hvad det er, er det skolen football (amerikansk fodbold) holds, store kamp på hjemmebane. De fleste elever og forældre kommer og bakker op og inden det er der en stor parrade og en masse forberedelser.
Mange skoler har også Homecoming-dance, men sådan noget har vi ikke hos os :-)

Vores tema for i år, var brætspil.
Så alle bannere og vogne i paraden var pyntet med forskellige brætspil og vores homecoming t-shirt var også inspireret af det:

forside: operation football,
bagside: game on, (grunden til vores fodboldspiller sparker til en brønd, er fordi det er Martinsvilles maskot, og vi spillede imod Martinsville)



Jeg mødtes med Miranda (min veninde) inde på stadion og hun introducerede mig til nogle af hendes venner :-)
Jeg mødte også en masse jeg kendte i forvejen, for som sagt var nærmest hele skolen der.

Men vi havde en masse sjov
- selvom vi tabte!

Bagefter sov jeg hos Miranda og det var også rigtig hyggeligt :-)

Jeg håber alle har det godt.
Det var hyggeligt at tale med sin familie forleden.
Pas på jer selv!
Mette

20. september 2009

Tyskere, bryllup, en mobil og YFU

Syvende weekend er over mig (ja, jeg har lige talt) og humøret er højt :)

Jeg har været til overnatning med YFU - indy og det var sjovt.
Vi var vel omkring 25 udvekslingsstudenter, så der var nok at lære at kende.

Fredag aften havde vi orientering til klokken ni og havde så ellers bare lov til at gøre hvad vi ville. Alle havde medbragt snacks og drikkevare, så vi havde hele køkkenet fyldt op med mad - ingen kunne huske hvornår de sidst havde spist så meget.

De kinesiske piger lærte os andre nogle "lege" og ellers snakkede vi bare i timevis.

Ud af os alle var der 11 tyskere - derfra overskriften - for alle vi andre "hadede" når de stod i deres gruppe og snakkede tysk sammen. Tak for mine 3 år i folkeskolen, jeg havde aldrig troet jeg kunne bruge det til noget, men nu gav det da lidt igen.
Men efter kort tid fik vi 'splittet dem op' og de prøvede også at være flinke til at snakke engelsk.
Jeg sov i en stor pige gruppe og snakkede det meste af natten med to tyskere og en kineser. Næste morgen da mig og den ene tyske pige gik ind for at spise morgenmad begyndte hun at spørge mig om noget på tysk (vi var trætte) - jeg lignede et stort spørgsmålstegn og kiggede på hende, da hun gentog hvad hun lige havde sagt. Stadig ingen hjælp for mig, så jeg blev stående i min spørgende position indtil det gik op for hende at jeg ikke var tysk.
Så alle de tyskere forvirrede alle, også dem selv..

Så jeg blev hentet lørdag morgen og efter en times tid kørsel var jeg hjemme igen, så længe det varede.

For senere lørdag skulle vi til bryllup.
Det var mit første rigtige bryllup nogensinde - i hvert fald hvad jeg kan huske.
Det var en sjov oplevelse, danse, spise, god kage og godt humør :-P
Putter lidt billeder ind i stedet for at skrive så meget om det.





Angående mobil telefonen, er det den jeg købte sidste søndag.
Da jeg fredag morgen ville tænde den, spurgte den lige pludselig om "security code" - sådan en som jeg aldrig har haft på den telefon og aldrig har fået.
Jeg prøvede diverse ting og sager hele dagen og fik venner i skolen til at prøve, men ingen kunne regne det ud, så jeg endte med at ringe til T-Mobile.
Efter adskillige maskiner og forskellige teknikere, der alle bad mig om at tage batteriet ud, putte det ind igen og prøve 1, 2, 3, 4, 5 - sagde de jeg skulle tage den tilbage til butikken og få en ny, så det må jeg jo gøre.

Smil til verden!
mette

17. september 2009

Opdatering # mange!

Så kom den lovede opdatering fra mig igen.

Jeg kan starte ud med at sige at alt går godt!
Jeg har det dejligt, en dejlig familie, får efterhånden nogle søde venner og nyder det hele.

Jeg har fået nogle spørgsmål fra jer og mange er dem er de samme, så jeg vil svare på dem her.

- I Nutrition and Wellness bagte vi Cup Cakes. Vi skal ikke lave mad igen før næste uge, og jeg ved ikke endnu hvad det er. Vi bliver allesammen altid sultne i den klasse, da der er billeder af mad i hele vores bog!
- Jeg har endnu ikke lavet mad til min værtsfamilie, men jeg tror jeg gør det i næste uge, hvis jeg har tid.
- Swimmingpoolen er lukket ned for vinteren - her er også kun 25 grader :-P
- Grace spiller godt klaver, nogenlunde samme niveau som mig, men vi spiller ikke noget sammen.
- Jeg har vænnet mig til det engelske over det hele og min hjerne er meget forvirret når den prøver at snakke dansk. :-)

Jeg har været ude og shoppe igen, så nu er mit skab ved at være lidt bedre fyldt op, jeg har da noget at vælge i mellem om morgenen (man er vel en pige) :-)
I skolen går det godt, rutinen er blevet hverdag, men jeg er stadig utrolig spændt på hver dag, og hvad der kommer til at ske.
Jeg kommer mere og mere ind i "gruppen" jeg spiser frokost med og de er utrolig søde. Jeg er også blevet gode venner med den anden udvekslingsstudent, vi snakker en masse sammen. Og så vores nabo, en pige på min bus og nogle i mit kor og så snakker jeg ellers med en hel masse andre oven i. Så der er nok at se til :-P

Jeg har købt en mobiltelefon, det gør det hele lidt lettere, når jeg nu på et tidspunkt begynder at være sammen med venner efter skoletid og skal finde ud af det hele. :-)
Og det er rart at kunne skrive lidt med dem alle sammen uden for skolen.
Men hvad er det for noget med at det koster mig penge at modtage en sms og modtage opkald, det er da noget pjat. Og hvor er Amerikas teknologi bagud, det skulle man ellers ikke tro?

I næste uge er det Homecoming tid, så det bliver også sjovt at prøve. Både Art klubben og Drama klubben arbejder på at forberede det, så der er nok at se til.
På tirsdag har jeg møde i drama klubben og kor koncert, på onsdag har jeg art club møde og fredag er homecoming, men det skal jeg nok skrive om senere.

Mit kor er lidt trættende. Det er en rigtig hyggelig klasse og det er sjovt, men det lyder godt nok dårligt. Det er ikke for at være selvisk og sige at jeg er så god, men det er ikke et kor jeg er stolt af at skulle optræde med på tirsdag..
Men jeg er positiv og glad for at jeg har muligheden for at synge...

I morgen skal jeg til overnatning med YFU'erne i området, så det glæder jeg mig også til! Og lørdag skal jeg til bryllup. Jeg har aldrig været til et rigtig bryllup før, så det skal nok blive sjovt - og så på amerikansk maner. Hvordan mon det er?

Så der er en masse at se frem til at høre om!
Stil endelig spørgsmål, så vil jeg prøve at svare i næste indlæg.
Knus, kram og amerikanske tanker
Mette

16. september 2009

Seks uger.

Jeg håber ikke tiden bliver ved med at gå så hurtigt som nu! :)

Siden sidst? Puuuuh! Det er svært at holde jer opdateret, nu - jeg har ikke så meget tid og overskud, sådan en dag som i dag hvor jeg havde Art Club og var hjemme omkring halv seks, spiste aftensmad og var bare træt.
Og det er ikke fordi jeg ikke vil skrive! Jeg har en masse at fortælle!
Jeg havde et indlæg i gang fra sidste fredag, som jeg har gået og skrevet på, men det blev aldrig til mere, så jeg slettede det og nu er jeg startet forfra.
Og bare rolig, jeg føler mig ikke presset til at skrive, jeg elsker bare at dele mine oplevelser :D

Jeg ved at jeg har et par timer alene hjemme i morgen, så der skal i nok høre fra mig!

På gensyn om et døgns tid.
Mette :)

7. september 2009

Labor Day.

Hej igen!

Mandag var Labor Day, det vil sige ingen skole.
Som jeg sagde tidligere var planen at vi skulle syd på, men da de lovede regn blev det lidt efter hvordan det nu ville se ud på dagen.

Mandag startede gråt og det så ikke lovende ud, men vi blev enige om at tage et par paraplyer og regnjakker og tage afsted.
Jeg tog godt med varmt tøj på (det skulle jeg aldrig have gjort) og fandt min grønne regnjakke frem fra skabet og gik ind i stuen hvor jeg mødte min værtsmor med en regnjakke i samme farve.
Men så var det heller ikke værre, for vi fik aldrig brug for dem.
Dagen var tør, meget tør, meget varm og meget solrig, jeg ved ikke rigtig hvad det er med de amerikanske metrologer, men jeg synes tit de er forkert på det :-P

Nå, men vi tog til Spring Mill i Mitchell, Indiana:





Bare for at prøve at give et indtryk af at det er tæt på grænsen til Kentucky, men det tager kun en times tid at køre derned.

Det er et dejligt sted. Natur for alle pengene. Meget idyllisk.
Der er mange hike-trails ind i skoven, men dem var vi ikke på, ikke denne gang, men jeg tør væde på vi kommer tilbage, både fordi det er et af min værtsmors yndlings steder og fordi Grace sagde "jeg har kun været her to gange i løbet af sommeren!" ..


En del af det er "en gammel landsby" - ægte. Skolehuset, vandmøllen, butikker, huse osv.









(Mange flere billeder på Facebook!)

Udover det har de en masse grotter.
Uheldigvis har mange af flagermusene fået "hvidnæse-syndromet" en eller andet sygdom så grotterne er lukkede..



Men en grotte var dog stadig åben, så den var vi i.
Det er en ca. 20 minutters bådtur ind i grotten. Og wow, det var flot, ubeskriveligt, fantastisk.
Jeg så én flagermus, og den var meget lille, men det var stadig vildt.
Da vi var langt nok inde i grotten, slukkede guiden lommelygten et kort øjeblik, så vi kunne opleve totalt mørke. Sort!



Det var en dejlig dag, som vi sluttede med middag/buffet med meget god mad!
Grace siger det er første gang nogensinde hun ikke har overnattet der, men det kunne vi jo ikke pga. skole tirsdag, men måske kommer vi igen til december.

Ellers sad vi og spillede et par spil og hyggede og tog så hjem ad igen.



Jeg håber alt går godt hjemme, nu vil jeg gå i seng.
I morgen har jeg mit første møde med Art-klubben..

Pas på jer selv!
Mette

6. september 2009

Første måned!

Det er svært at forstå ikke? For en måned siden var det hele nyt, jeg havde lige klaret mig igennem min første dag hos min værtsfamilie og det hele var ellers nyt. Jeg var ikke startet i skole og kendte ellers ingen andre end min værtsfamilie.

Det er svært at finde ud af, for på den ene side er jeg stadig "lige" kommet her og det meste er stadig nyt, men wow, jeg har været her 1/10 af mit ophold! Allerede?
- Det er svært at forstå, i hvert fald for mig. Vi ses om det her x 10? Jeg har så meget jeg skal nå inden :)

Nå, men siden sidst: (en dag af gangen - ellers kan jeg ikke finde rundt og følge med)

Jeg tror sidste gang, at jeg glemte at sige jeg var til mit første møde i drama klubben :-)
Vi var der kun i 15 minutter og gik bare igennem kalenderen for resten af skoleåret. Næste store event er Homecoming-Parade..

Onsdag:
Onsdag morgen er der (fra 7-7.15) Bible Study på vores skole og det går Grace til. Jeg kan køre med dem til skole, så behøver jeg ikke tage afsted før lidt ca. 6.40, men så har jeg en halv time på en tom skole og det vil jeg ikke rigtig, så vil jeg hellere gå 6.23 og køre sove mine 45 minutter i en skolebus :-)
Det eneste uhyggeligt er vores helt mørke sti igennem træerne, op til busstoppestedet, alene :-) Haha, det skal nok blive sjovt når der er sne eller vandpytter og jeg ikke ved hvor jeg træder.

Efter skole var vi på en æbleplantage, hvor man selv kan gå rundt og smage forskellige slags æbler og så bare plukke dem man bedste kan lide og tage hjem (selvfølgelig koster det lidt)..



Men det var sjovt og jeg spiste tons af æbler! Så nu har vi huset fyldt op med æbler.
Jeg har også tænkt mig at afprøve at tage mad med til frokost i skole, i stedet for at købe, for det er ret usundt og jeg kan aldrig spise så meget, som jeg får - jeg vil hellere bare have et æble.

De har også græskar, så vi kommet der igen senere på året og vælger dem.

Udover det er der en butik med æble ting :-)
Vi købte en masse ting, æble-smør, æble-dit og æble-dat :-P


Torsdag:
Skole.. Og så var jeg med Grace til klaver. Jeg mødte hendes lære og vi tog et smut til Target bagefter, så fik jeg lige også shoppet en smule og ellers var det det. Lektier..
Fredag:
Tog vi efter skole, til Grandma' og Grandpa' og var der i weekenden, for min værtsmor og far arbejder begge en weekend om måneden også er vi der..
Så fredag kom vi bare og så var vi ude og spise.

Lørdag:
Lørdag stod vi op (pigerne) og tog til morgenmad i Columbus Airport, IN. Det er byen de bor i. Det var sammen med Grandma's veninder og det er forresten ikke er stor lufthavn, der var kun små privat-fly.
Bagefter det tog vi ned til Grandma's familie, hun har 5 søskende og nogle af dem var der + børn og børnebørn, så der var godt gang i den.
Jeg sad bare og snakkede med Grace det meste af dagen, så det var meget hyggeligt.

Søndag:
I dag stod vi op og tog i kirke, kirke ligesom i Danmark! Men så bare på engelsk OG det starter klokken otte! Men det var fint nok og ret sjovt at jeg kendte melodien til nogle af salmerne, jeg kendte dem bare på dansk i stedet for engelsk.
Efter det tog vi ud til morgenmad og ja, jeg i har ret jeg havde endnu ikke spist hjemme hos dem endnu!
Omkring 2-3 tiden (eftermiddag) kom nogle af veninderne fra lørdagens morgenmad og nogle af søstrene og Grandpa' skyndte sig at flygte inden damerne indtog eftermiddagen :-)
Det var faktisk meget hyggeligt, vi snakkede en masse, spillede kort og spiste :-P haha.
Så tog vi igen ud og spise og Grace og mig blev kørt hjem, så her er jeg igen.

I morgen skulle vi have været til "Spring Mill Inn" nede i syd-Indiana, men ... de lover regn og det meste er udenfor, så lige nu er Labor Day på standby og tiden vil vise hvad vi gør...

I en af mine klasser (Nutrition & Wellness) har vi en pige som har en eller anden sygdom, som gør at hun er 18 år, men ligner og opføre sig som en 2nd. grader.
Hun stiller spørgsmål og forstår ting som en en lille pige, så det er lidt underligt nogen gange.
Nå, men torsdag og fredag fik vi endelig lov at bage i den klasse og hun kom ("selvfølgelig") i min gruppe. Da hun fandt ud af jeg var en udvekslingsstudent blev hun MEGET spændt og skulle spørge en masse og det var da sjovt.
Jeg tror jeg fortalte hende 10 gange at jeg var fra Danmark i Europa, men af en eller anden grund forblev jeg fra enten Frankrig eller Rusland, hmm..
Så fredag spurgte hun mig lige pludselig ud af ingenting: "Are you black?"
Det har vi det meget sjovt med, for det var så uskyldigt, men hun kunne vel se på mit blege ansigt at jeg er rimelig .. hvid :-)

Nå, jeg bliver nødt til at gå nu, jeg har en søster siddende og vente på mig.
Pas på jer!
Mette

1. september 2009

Picture day!

Hm. Overskriften siger sig selv og nej det bliver aldrig en dag jeg vil se frem til.
10 år i skole og aldrig et rigtig godt billede.
Nå. Ingen skole kan vel være foruden, heller ikke her ovre, så jeg måtte til det igen.

Jeg tog min yndlings trøje på, satte mit hår sødt og drog mod en lang dag, men jeg var glad -
jeg er begyndt at snakke med mange flere på skolen og blive bedre venner med folk så det at gå i skole bliver sjovere og sjovere.

Alle får taget deres billeder i deres English class, så vi gik normalt til engelsk og ventede så på at vores klasse blev kaldt ned til fotografi-stedet, på vores skole: North Gym.
Jeg stillede mig op i en række fra A-E (efter efternavne) fik en lille slip med mit navn på og stillede mig så i kø til et kamera, sammen med to af mine venner; Nikki (Nicole) og Nick.
Jeg havde ikke rigtig fulgt med i processen, for jeg snakkede med de to andre, så da det var min tur og fotografen rakte sin hånd frem i mod mig, tog jeg den og sagde hej.. PINLIGT!
Så sagde han "oh, i actually just wanted your papers, but hi!"
- og det er jo også kun sådan at køen bag mig kunne se det hele.

Så Nikki og Nick driller mig og stikker deres hånd frem når jeg ser dem, hehe. :)

Jeg tror forresten jeg glemte at fortælle om min ene kor time i sidste uge.
Vi sørger for at alle er i klassen ved at alle har et nummer og vi siger dem så i rækkefølge: 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 osv. Så hvis der mangler et nummer kan vi bare lige kigge hvem det nummer skulle være. Jeg har nummer 14.
Så min kor lære synes det er vildt sjovt jeg er fra Danmark, skal lige tilføjes!
Så vi tæller og jeg kommer til 14 og siger det selvfølgelig. Efter vi er færdige siger han noget i stil med: "du ved, det er sjovt Mette. Nogen gange glemmer jeg helt du er her, indtil du siger dit nummer, 14 eller sådan noget, for du siger R'et på en lidt anderledes måde og det lyder SÅ sejt" - og så fortsætter han med at sige at det kunne være vildt sjovt hvis jeg engang i mellem lærte dem nogle danske ord.
Så! Han får mig op til tavlen og op og lære dem et par ord, jeg tror det var: sopran, alt, musik eller sådan noget, ord som ligner de engelske ret meget.
Men det skulle da ikke stoppe her, eller det skulle det egentlig, men Mr. Damron synes alligevel det var sjovt og vi ender med at bruge hele timen på at lære dansk.
Jeg endte med at have tegnet Europa og en ring om Danmark, skrevet hele alfabetet + nogle andre ord og sagt en masse ting og svaret på toooons af spørgsmål, men det var sjovt.
Og det er ikke slut endnu.
Mr. Damron synes nu vi skal synge en dansk sang i vores kor, så jeg har fundet en sang uden så mange ord, som er let, som jeg vil foreslå, men det er da skørt at skulle lære 55 piger dansk :)

Jeg har ikke opgivet endnu :P haha.

Sidste historie for denne gang.
Jeg fortalte min U. S. History lære (som også er basketball coach) at jeg ikke rigtig havde lyst til at træne med dem alligevel, jeg havde også fundet en løberute der hjemme, så jeg kunne holde mig i gang og sådan. Ved siden af ham står en anden dame og begynder at smile og sige: kan du godt lide at løbe? :D <-- (hendes ansigt).. mig: ja, det er da fint nok.
Uh! Du skal så meget være med på vores Track hold i foråret!!!!! Vi mangler løbere og bla.!!!
-Øøøh, tja, jeg ved ikke rigtig.
Uh, men tænk over det og kom og snak med mig i foråret! Vi har brug for dig.

Så nogen vil da gerne have mig med :P

Nå, det var alt for denne gang.
Pas på jer selv.
Mette.