Jeg har ikke tid (:

Undskyld, men jeg har virkelig ikke tid til at skrive særlig meget, men jeg synes lige at blive nødt til at skrive at jeg har det fantastisk - jeg er flyttet og bor nu med the Schiffs, Mirandas familie.

Meget kort - jeg har det ubeskriveligt dejligt og tag at jeg ikke skriver, som et godt tegn!

Hav det godt og send mig nogle opdaterende e-mails(:
Også selvom jeg måske ikke lige får svaret.
Knus Mette

Indiana i op- og nedture

På den ene hånd har man sine venner, hvad skulle man gøre uden.
Man har en følelse af aldrig at ville væk herfra igen og bare blive og have sjov.

På den anden hånd har man sin familie og sine venner i Danmark, der ikke synes det kan gå hurtigt nok før man kommer hjem igen.

----------------------------------------------------------------------------

Tingene går ikke godt herovre, men der er lys forude!

Jeg vidste det ikke ville blive let, og jeg vidste hvor mange der flyttede familie, men jeg havde selvfølgelig aldrig regnet med at det kunne blive mig selv.
Det hele så så perfekt ud inden vi tog afsted, men det skulle jeg nok ikke have forventet var lig med at det nok skulle gå godt.. Men jeg ved bedre nu.

Det er ikke nogens skyld.
Det er bare et match af meget forskellige mennesker, der ikke fungerede.
Det er om at lære at lytte og stole på sig selv.
Det er at prøve at få hjælp, inden man bliver for vandt til at det og ignorer det.
Det er om at vokse med oplevelsen, også selvom det er negativt.

Jeg ved ikke om jeg kunne have gået igennem det hele uden at vide at jeg havde den mest fantastiske familie i Danmark, siddende og bakke mig op lige meget hvad.
Uden at vide jeg havde de mest fantastiske venner over hele verden, der vil altid vil lytte, lige meget hvad tid det er hos dem.

Det har været hårdt, en lang tid med tanken "det skal nok blive bedre," men inderst inde frygten for at det ikke ville. En lang kamp om at tro på mig selv, at jeg ikke var den underlige der ikke kunne føle sig hjemme, men det var alle ting tilsammen, som gjorde den første familie som et sted jeg ikke kunne blive.

Jeg flytter.
Hvis jeg ikke har gjort det klart nok endnu, er det da det nu.

Jeg skal have alt på plads inden jeg vil sige mere, men min værtsfamilie ved det, jeg har en ny familie og min area rep. fra YFU ved det på en måde også godt, så alt skal bare lige falde lidt til ro, så skal jeg nok forklare det hele..

Tak fordi I altid er her, tak fordi I er hvem I er.
Og jeg skal nok komme hjem igen :-P
Jeg skal bare lige nyde mit liv lidt her inden, bed tiden om at tage den lidt med ro, for den flyver afsted lidt hurtigere end jeg kan følge med til.. 3 måneder, allerede!

Knus fra Mette <3

P.s. Lige et update billede fra weekendens kor koncerter!

U. S. News

I hånd med alle mine gode oplevelser her, er der også en håndfuld ikke så gode. Efteråret er kommet, det er mørkt og koldt og som det hele ellers skulle til at falde til er det mere rodet hos mig. På skolen er jeg glad, tilfreds og har det bedste år, men udenfor der er det hele lidt i et hul. Jeg savner mine danske venner, jeg savner mine danske aktiviteter, dans, klaver, sang!! ikke at glemme FDF. Jeg savner min danske mad og burde helt klart snart at gå i gang med at lave noget mad her. Jeg savner busser og toge og min cykel - ikke at skulle køres i bil.
Jeg savner alle de ting jeg ikke tog med her over, resten af mit tøj. Jeg savner min familie og mine venner. Det hele er slået ned over mig nu, ikke fordi jeg ikke har det fantastisk, for mine gode venner her ovre tager sig af det hele. Jeg har f.eks. lige været hele weekenden hos Miranda, og det er den bedste weekend jeg har haft her ovre indtil nu. Hendes familie er den sødeste og jeg følte mig så velkommen og hjemme.
Men grunden til at det hele kommer nu, er problemer i min værtsfamilie.
Jeg ved hvordan jeg føler det selv, men jeg har svært ved at sætte ord på det. Hvis jeg prøver bliver det noget i stil med; jeg kan ikke føle mig hjemme, jeg kan ikke slappe af her, jeg tør ikke bare gå i køkkenet og tage noget mad eller lignende, jeg føler vi er meget forskellige og ikke rigtig passer sammen og tror egentlig det ville være bedst for alle hvis jeg flyttede familie.

Det er bestemt ikke en dårlig familie jeg er kommet i, de er søde mennesker, men vi passer ikke sammen og jeg har prøvet og prøvet, men kan ikke føle mig hjemme.
Først var jeg i tvivl om jeg overhoved kunne føle mig hjemme noget sted andet end hjem, men efter at have tilbragt weekenden hos en veninde kunne jeg se at jeg godt kunne. Jeg følte mig så meget bedre tilpas der, så jeg ved det kan lade sig gøre at finde et bedre match, som familie.

Jeg snakkede med min værtsfamilie om det i dag, hvilket var et stort skridt for mig, for det var ikke ligefrem let, når man ikke ved hvad man faktisk vil sige. Vi blev enige om at kontakte YFU og se hvad de kan gøre. Fra min synsvinkel kan jeg ikke se mere der kan gøres, men måske hun (min area rep.) kan? Vi får i hvert fald hende til at komme, det kan vel ikke gøre nogen skade at prøve en sidste gang, hvis hun ikke har noget ender jeg jo nok med at flytte alligevel.

Jeg ved ikke hvad der skal til, jeg vil helst flytte, men måske har hun en bedre idé.
Jeg har snakket med min værtsfamilie før - om det, men vi gav det en skud mere og prøvede at gøre ting bedre, men det har ikke hjulpet og jeg har ikke noget håb tilbage for at noget vil hjælpe. Jeg synes vi har prøvet alt, som en familie.

Oven i det har jeg det lidt sjovt med at se hvilke danske venner der holder kontakten. Der er godt nok nogle der er overraskende begge veje. Nogle jeg ikke forventede ville skrive og nogle jeg forventede ville skrive, som ikke gør. Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på hvordan det bliver at komme hjem igen, men jeg prøver at lade være, for der er (heldigvis) lang tid til. Også selvom jeg da selvfølgelig savner jer!

- Og det her betyder ikke jeg vil hjem. Jeg har stadig et FANTASTISK år. Jeg har super venner og jeg er glad, det her er bare et bump på vejen, som skal glattes ud (:
Jeg har stadig mod på at få det bedste år!

Mette