Sidste Indlæg

Det var så det - det var det hele..
10 måneder og 18 dage - 46 uger - 322 dage.

Jeg har sagt det hele før, og det har bestemt ikke ændret sig siden jeg kom hjem: Det var et fantastisk år. Hvis noget tror jeg det bliver bedre og bedre jo mere jeg tænker tilbage og jo længere jeg kommer væk.

Jeg har været tilbage i 9 dage nu og jeg må indrømme jeg tænker meget på om det nogensinde kommer til at føles "normalt" igen, eller hvornår?
Lige nu vil jeg sige at komme hjem har været det hårdeste på året. Jeg ved ikke hvordan jeg skal reagere til forskellige ting og tage forhold til det. Det er lidt som at være fremmet i 'dit eget land.'
I mandags havde jeg en masse venner komme forbi i løbet af dagen, og da jeg endelig sad ned på mit værelse om aftenen og kiggede rundt på mine ting, mit rod og mine "hjemlige rammer" ramte det lidt hårdt. Jeg er hjemme, og jeg kan ikke tage forhold til det lige nu.

Alle prøver at forstå, og det sætter jeg selvfølgelig pris på, men jeg tror ikke de kan. Især det sidste halve år, efter jul, efter flyttet, efter jeg var faldet til, har jeg for det meste været Så glad, Så positiv og elsket den person jeg var - været så selvsikker.
Da jeg mødte alle de gamle venner på en gang, som havde sagt at selvfølgelig havde jeg forandret mig - det forstod de... var det som om de alligevel alle sammen så mig som 'den gamle Mette.' Selvfølgelig var det rart at det føltes som om jeg ikke havde været væk i et år, men på den anden side skræmte det mig virkelig. Alt det arbejde på at "være et bedre menneske" lige ud af vinduet?

Jeg er glad for at være med mine forældre igen; jeg elsker dem jo, men jeg ved bare ikke hvordan jeg skal være nogen steder lige nu. Jeg føler jeg har brug for tid til at få styr på det hele, falde til ro, føle mig rigtig hjemme og så begynde at åbne mig op igen, og jeg det er rigtig svært for mange at forstå.

Men jeg er sikker på at når det får lidt tid, når jeg starter på Nørre G., og det starter på en frisk igen, at det nok skal blive godt og det hele kan løsne sig lidt op.

Jeg håber I har fået lidt ud af at følge med på min blog i år - det har i hvert fald været vildt dejligt at kunne dele mine oplevelser og også på en måde bruge det her som en dagbog.

Pas godt på jer selv og hav det godt.
For nu,
Mette