22. august 2009

05:45

BIB, BIB, BIB, BIB, BIBBEDIBIB, BIBBEDIBIB, BIBBEDIDBIB...

Nu har jeg "overlevet" den første skole uge og nej det er ikke lettere at komme op klokken 5:45 end det var at komme op klokken 6:30, jeg ville faktisk mere eller mindre ønske at jeg kunne stå op 6.30, men den går ikke - på det tidspunkt sidder jeg i en skolebus og halvsover.
Nå, men jeg vil fortælle lidt om min første uge:

Min dag ser sådan her ud (ca.)
5.45-6.20: stå op, gøre klar, spise morgenmad osv.
6.nogle-og-tyve-7.15/20: køre i skolebus.......
7.20-7.30: gå til skab, og første klasse
7.30-8.20: første time; drawing. meget hyggelig klasse, selvom nogle af eleverne er underlige.
8.25-9.15: anden time; study hall, hvor jeg er TA (teacher's assistent) for Mrs. Goodwin (study hall læreren). de fleste er TA for en lære i den klasse og hun spurgte mig om jeg ville være for hende, så jeg sagde ja. Det betyder ikke andet end at jeg stadig kan sidde og lave lektier, men en jeg må gå til mit skab og sådan noget i løbet af timen, det må de andre ikke. Og engang i mellem (jeg har kun prøvet det en gang) sender hun mig f.eks. ned på kontoret med nogle papirer.
9.20-10.24: Nutrition & Wellness: min lære er enormt sød! lige nu lære vi om job i mad-branchen, men senere skal vi lære om mad, lække madplaner, hvad det gør ved en og så skal vi også selv lave mad :-)
10.29-11.19: U. S. History, optimale hade-fag. Min lære hedder Mr. Hurt og han virker også som om han er såret. Vi laver måske noget halvdelen af timen og så snakker vi bare. Det er virkelig kedeligt! Hele den her uge har vi fået vist en laaaang power point med noter om kapitel 1 og så har vi bare siddet og skrevet det ned, fået et A4 ark, med lektie opgaver på (som højest tog 5-10 minutter at lave) og så bare snakket.
11.24-12.44: English 11: jeg elsker min lære(inde) her også, hun er virkelig sød og jeg synes ikke det vi laver er svært, så det er bare godt.
12.49-13.39: Algebra: jeg var i Algebra 2, men da vi gennemgik kapitel 1, med ting vi allerede skulle have lært, og jeg ikke havde lært meget af det, snakkede jeg med min lære- han sagde jeg skulle snakke med Mrs. Page (hende der har lavet mit skema med mig) og se hvad hun kunne gøre, ellers skulle vi nok finde ud af noget. Så jeg snakkede med Mrs. Page og hun rykkede med til Algebra 1. Den klasse starter jeg i fra mandag, så håber jeg ikke det er for let.
13.44-14.34: Beg. Girls Choir - ja, try-out til de bedre kor var i april, så det missede jeg, så nu er jeg kommet i begynder kor. Og hvad; jeg er blevet 1. sopran??? Det er lidt underligt, at rykke fra alt-sopran, men jeg har vel gjort det før :-)
Min lære siger han har sat dem der synger godt sammen og jeg kunne mærke at efter vi fik nye pladser, kom jeg over imellem piger der faktisk KUNNE synge. Så det kan kun være godt..

I mellem hver time har vi 5 minutter, så jeg har efterhånden fundet ud af hvornår jeg kan nå til mit skab og hvornår jeg skal nå forskellige ting.

Når jeg så kommer hjem klokken ca. 15 laver jeg lektier, spiser, går i bad, pakker skoletaske, hygger med min søster, går måske i poolen og går så ellers i seng igen.

I onsdags var jeg med min søster til Bible Study. Det var faktisk meget hyggeligt.
Vi sang, og det var ikke salmer, det er musik med "gang i" som bandet spiller, og så er der tekster på storskærmen. Så spillede vi noget ala. høvdingebold og så nogle videoklip og så snakkede vi ellers bare lidt det sidste stykke tid.

I torsdags skulle min søster til klaver, så min værtsmor kørte hende. Imens tog mig og min værtsfar på cykel-tur.. Det var kun en 10 km. men jeg synes bare det var rart at få rørt mig lidt. Så kølede vi ned i poolen og så kom de andre ellers hjem igen.

Jeg kommer ikke ind på volleyball holdet, ser det ud til, for de er startet sæson og try-outs var før sommerferien - øv igen. Pige soccer holdet er også startet, så der er heller intet at komme efter. Nu går jeg og kigger lidt på hvad jeg har af muligheder, men ellers bliver jeg nødt til at finde en løbe-rute i området. :-)

Nu er det lørdag og jeg har nydt at sove længe :-)
Senere (når de åbner klokken 16) tager vi til festival i Indianapolis, det er boder, forlystelser osv. så det skal nok blive sjovt og jeg skal nok huske mit kamera den her gang.

I morgen er søndag - kirke.

Og mandag er der så skole igen.
Mandag aften er der åbent hus på skolen, så der skal vi hen og hilse på lærerne osv.

Wow, det var en masse for denne gang.
Jeg håber alt går godt der hjemme!
Knus og kram fra Mette.

P.s. hvor kan folk ikke udtale mit navn. Jeg hedder alt fra Denmark-Met-Metti-Metta-Mette :)
Og hvor ved folk heller ikke hvor Danmark er. Sidste sommer hørte jeg en der spurgte om det var en stat i USA - den har jeg godt nok ikke kunne slå endnu, men har hørt om det var i Canada, byen Denmark? Denmark i england? Og hvor er Denmark og på de fleste hjælper det ikke at sige Skandinavien, så nu siger jeg bare Europe og så bliver det helt: "WOOOOOW!"

1 kommentar:

  1. Skoent at vide at du ikke er den eneste der har det haardt i skolen. Dejligt indlaeg.

    Frede

    SvarSlet

Hej, læg en kommentar, jeg skal nok prøve at svare :-)