17. september 2009

Opdatering # mange!

Så kom den lovede opdatering fra mig igen.

Jeg kan starte ud med at sige at alt går godt!
Jeg har det dejligt, en dejlig familie, får efterhånden nogle søde venner og nyder det hele.

Jeg har fået nogle spørgsmål fra jer og mange er dem er de samme, så jeg vil svare på dem her.

- I Nutrition and Wellness bagte vi Cup Cakes. Vi skal ikke lave mad igen før næste uge, og jeg ved ikke endnu hvad det er. Vi bliver allesammen altid sultne i den klasse, da der er billeder af mad i hele vores bog!
- Jeg har endnu ikke lavet mad til min værtsfamilie, men jeg tror jeg gør det i næste uge, hvis jeg har tid.
- Swimmingpoolen er lukket ned for vinteren - her er også kun 25 grader :-P
- Grace spiller godt klaver, nogenlunde samme niveau som mig, men vi spiller ikke noget sammen.
- Jeg har vænnet mig til det engelske over det hele og min hjerne er meget forvirret når den prøver at snakke dansk. :-)

Jeg har været ude og shoppe igen, så nu er mit skab ved at være lidt bedre fyldt op, jeg har da noget at vælge i mellem om morgenen (man er vel en pige) :-)
I skolen går det godt, rutinen er blevet hverdag, men jeg er stadig utrolig spændt på hver dag, og hvad der kommer til at ske.
Jeg kommer mere og mere ind i "gruppen" jeg spiser frokost med og de er utrolig søde. Jeg er også blevet gode venner med den anden udvekslingsstudent, vi snakker en masse sammen. Og så vores nabo, en pige på min bus og nogle i mit kor og så snakker jeg ellers med en hel masse andre oven i. Så der er nok at se til :-P

Jeg har købt en mobiltelefon, det gør det hele lidt lettere, når jeg nu på et tidspunkt begynder at være sammen med venner efter skoletid og skal finde ud af det hele. :-)
Og det er rart at kunne skrive lidt med dem alle sammen uden for skolen.
Men hvad er det for noget med at det koster mig penge at modtage en sms og modtage opkald, det er da noget pjat. Og hvor er Amerikas teknologi bagud, det skulle man ellers ikke tro?

I næste uge er det Homecoming tid, så det bliver også sjovt at prøve. Både Art klubben og Drama klubben arbejder på at forberede det, så der er nok at se til.
På tirsdag har jeg møde i drama klubben og kor koncert, på onsdag har jeg art club møde og fredag er homecoming, men det skal jeg nok skrive om senere.

Mit kor er lidt trættende. Det er en rigtig hyggelig klasse og det er sjovt, men det lyder godt nok dårligt. Det er ikke for at være selvisk og sige at jeg er så god, men det er ikke et kor jeg er stolt af at skulle optræde med på tirsdag..
Men jeg er positiv og glad for at jeg har muligheden for at synge...

I morgen skal jeg til overnatning med YFU'erne i området, så det glæder jeg mig også til! Og lørdag skal jeg til bryllup. Jeg har aldrig været til et rigtig bryllup før, så det skal nok blive sjovt - og så på amerikansk maner. Hvordan mon det er?

Så der er en masse at se frem til at høre om!
Stil endelig spørgsmål, så vil jeg prøve at svare i næste indlæg.
Knus, kram og amerikanske tanker
Mette

1 kommentar:

  1. Rigtig, rigtig dejligt at læse, jeg er så stolt og glad for dig min lille kernepige.
    Knus fra bedstemor.

    SvarSlet

Hej, læg en kommentar, jeg skal nok prøve at svare :-)