1. september 2009

Picture day!

Hm. Overskriften siger sig selv og nej det bliver aldrig en dag jeg vil se frem til.
10 år i skole og aldrig et rigtig godt billede.
Nå. Ingen skole kan vel være foruden, heller ikke her ovre, så jeg måtte til det igen.

Jeg tog min yndlings trøje på, satte mit hår sødt og drog mod en lang dag, men jeg var glad -
jeg er begyndt at snakke med mange flere på skolen og blive bedre venner med folk så det at gå i skole bliver sjovere og sjovere.

Alle får taget deres billeder i deres English class, så vi gik normalt til engelsk og ventede så på at vores klasse blev kaldt ned til fotografi-stedet, på vores skole: North Gym.
Jeg stillede mig op i en række fra A-E (efter efternavne) fik en lille slip med mit navn på og stillede mig så i kø til et kamera, sammen med to af mine venner; Nikki (Nicole) og Nick.
Jeg havde ikke rigtig fulgt med i processen, for jeg snakkede med de to andre, så da det var min tur og fotografen rakte sin hånd frem i mod mig, tog jeg den og sagde hej.. PINLIGT!
Så sagde han "oh, i actually just wanted your papers, but hi!"
- og det er jo også kun sådan at køen bag mig kunne se det hele.

Så Nikki og Nick driller mig og stikker deres hånd frem når jeg ser dem, hehe. :)

Jeg tror forresten jeg glemte at fortælle om min ene kor time i sidste uge.
Vi sørger for at alle er i klassen ved at alle har et nummer og vi siger dem så i rækkefølge: 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 osv. Så hvis der mangler et nummer kan vi bare lige kigge hvem det nummer skulle være. Jeg har nummer 14.
Så min kor lære synes det er vildt sjovt jeg er fra Danmark, skal lige tilføjes!
Så vi tæller og jeg kommer til 14 og siger det selvfølgelig. Efter vi er færdige siger han noget i stil med: "du ved, det er sjovt Mette. Nogen gange glemmer jeg helt du er her, indtil du siger dit nummer, 14 eller sådan noget, for du siger R'et på en lidt anderledes måde og det lyder SÅ sejt" - og så fortsætter han med at sige at det kunne være vildt sjovt hvis jeg engang i mellem lærte dem nogle danske ord.
Så! Han får mig op til tavlen og op og lære dem et par ord, jeg tror det var: sopran, alt, musik eller sådan noget, ord som ligner de engelske ret meget.
Men det skulle da ikke stoppe her, eller det skulle det egentlig, men Mr. Damron synes alligevel det var sjovt og vi ender med at bruge hele timen på at lære dansk.
Jeg endte med at have tegnet Europa og en ring om Danmark, skrevet hele alfabetet + nogle andre ord og sagt en masse ting og svaret på toooons af spørgsmål, men det var sjovt.
Og det er ikke slut endnu.
Mr. Damron synes nu vi skal synge en dansk sang i vores kor, så jeg har fundet en sang uden så mange ord, som er let, som jeg vil foreslå, men det er da skørt at skulle lære 55 piger dansk :)

Jeg har ikke opgivet endnu :P haha.

Sidste historie for denne gang.
Jeg fortalte min U. S. History lære (som også er basketball coach) at jeg ikke rigtig havde lyst til at træne med dem alligevel, jeg havde også fundet en løberute der hjemme, så jeg kunne holde mig i gang og sådan. Ved siden af ham står en anden dame og begynder at smile og sige: kan du godt lide at løbe? :D <-- (hendes ansigt).. mig: ja, det er da fint nok.
Uh! Du skal så meget være med på vores Track hold i foråret!!!!! Vi mangler løbere og bla.!!!
-Øøøh, tja, jeg ved ikke rigtig.
Uh, men tænk over det og kom og snak med mig i foråret! Vi har brug for dig.

Så nogen vil da gerne have mig med :P

Nå, det var alt for denne gang.
Pas på jer selv.
Mette.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hej, læg en kommentar, jeg skal nok prøve at svare :-)